onsdag den 29. august 2012

Ib Antoni platter

Jeg har en lille samling platter i min stue, som er er vældig glad for. De består i øjeblikket af tre platter, som Ib Antoni har lavet for Bing og Grøndahl. Jeg holder meget af den rene retrostreg og de fine farvekombinationer.


 

Der findes i alt seks platter, de to brune med snegle som jeg har, to lilla med sommerfugle, som jeg har en af og to blå med fisk.
Den ene snegl og sommerfuglen har jeg haft i mange år, de er købt på QXL til en meget fornuftig pris. Den sidste snegl har jeg næsten lige fået, den var pludselig i den lokale genbrug, jeg følte virkeligelig, at det var et af årets fund. Nu håber jeg bare, at jeg også støder på de tre platter jeg mangler. Men uanset om min samling nogensinde bliver komplet eller ej, så er jeg glad for de platter der allerede nu hænger på min væg.

fredag den 24. august 2012

Badges

Jeg er blevet den heldige ejer af et par lækre og meget autentisk retro badges. Jeg er især glad for den med med Kvindebevægelsens symbol på. Mest fordi den optræder i mine Hønsestrik-bøger og fordi hønsestrik udspringer netop fra Kvindebevægelsen og Rødstrømperne. så for mig, er den den hønsestrik-badge.

Den anden badge gætter jeg også er laver på nogenlunde samme tid, den er med "atomkraft - nej tak!", men i en fransk udgave.

torsdag den 23. august 2012

Endnu en hue

Det går langsomt med strikketøjet når vejret er så skønt, som det har været det sidste stykke tid. Jeg elsker solen og varmen og nyder virkelig sensommeren til fulde. Derfor må strikkerierne vente til, at det smukke efterår og den kolde vinter kommer. Jeg har flere fine projekter i gang og masser på to-do-listen men de må vente lidt endnu.

Siden sidste indlæg, har jeg fået syet endnu en hue, denne gang en lidt lettere model. Den har kun et lag stof og derfor udvendige sømme, som er dækket med bånd, for ikke at generer det lille babyhoved.


 

Det er iøvrigt en fornøjelse at mærke, at jeg er blevet mere rutineret i at sy skråbånd på. For nøj hvor det drillede mig i starten, især ved de buede kanter, men efter at have kigget på diverse DIY's og en masse forliste forsøg, er det lykkedes mig at lære det. Skønt!

onsdag den 8. august 2012

Hue med broderi

Noget af det bedste ved blogland er, når man kan finde og give inspiration til andre. I dag blev jeg inspireret af Mirjam med den fine blog Æbleblomst. Hun har nemlig syet den skønneste hue til sin datter. Mit bud på en hue blev med broderi, babyfløjl og blomstret for.


Jeg er meget tilfreds med resultatet, og vil helt sikkert snart sy flere af slagsen, for det er slet ikke så svært.

Broderiet på midterstykket er fra et gammelt billede, som jeg har købt i genbrug, bag på rammen stod der, at det var lavet i 1974 - nu har det igen fået liv.


Huen var for starten tiltænkt som en gave til en sød lille fødselsdagspige, så den har allerede forladt hjemmet. Jeg håber at den kommer til at varme den lille modtagers ører, når efteråret melder sin ankomst.

Vendestrikkede bukser

For en uges tid siden modtage jeg den nye vendestrikbog 'Vendestrik bukser' af Hanne Meedom, som er 3. bog i rækken af vendestrikbørger fra hendes hånd. Jeg er straks gået igang med at strikke et par babybukser efter en opskrift i bogen.



Som alle Meedoms andre bøger, både sy og strik, er fremgangsmåden tydeligt beskrevet og illustreret, så det er virkelig en fornøjelse at strikke løs.


Jeg strikker i det lækreste garn, 'Babyalpaca silk'. Det er nemlig dejlig blødt og ikke for tungt, så de ikke falder ned eller danner knæ i bukserne.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...